Sille
1/5
Vi havde hyret Jacob Ernst til at skulle stå for middagen til vores bryllup af ca. 75 mennesker.
Vi havde set fine anmeldelser og billeder af hans mad og besluttede os for at bruge ham til vores store dag. I de indledende samtaler med ham over telefonen og mail, hvor han virkede kort og kontant i sin korrespondance, men dog professionel.
I ugen op til vores bryllup skulle vi aftale de sidste par småting, men kunne ikke få fat på ham. Både vi og vores bryllupskoordinator forsøgte på telefon og mail, men fik enten kun korte og ufærdige svar eller slet ikke svar. Gommen fik endelig fat i Ernst fredag eftermiddagen (dagen inden vores bryllup). Han listede her en forkert menu op i telefonen, som gommen måtte irettesætte. Ernst forlangte derudover også pludseligt, at hans klokketimer skulle betales kontant. Overraskede over dette, da det ikke var nævnt i den originale kontrakt, spurgte gommen hvad det beløb var. Dertil fik vi blot svar om, at det måtte vi selv udregne ud fra han fremsendte kontrakt. Vi måtte derfor sende gommens bror til nærmeste by for at hæve de kontanter han kunne få lov til, på aftenen inden vores bryllup.
På selve dagen kom Ernst for sent og han var tydeligt presset - og jokede med at han og den anden kok havde tømmermænd. Dertil talte han enormt grimt og nedladende til vores hyrede personale og vores toastmaster under hele servicen.
Heldigvis følte gæsterne ingen af disse problemer, takket være et fantastisk hold af yderst professionelle tjenere (som heldigvis var hyret igennem vores dygtige bryllupskoordinator). De var dygtige til at smile så snart de trådte ind i middagssalen.
Vi havde bestilt mad (hovedret og dessert) til bryllupskoordinator, tjernerne og vores fotograf, som var indskrevet i vores kontrakt. Vi fik dog efterfølgende fortalt fra koordinatoren, at der ikke var det aftalte mad til personale, men blot rester af vores middag - og ikke nok til alle oveni dette. Det er vi naturligvis enormt skuffet og pinlige over i forhold til vores hyrede personale. Og vi fik stadig disse kuverter med på den endelige regning fra Ernst.
Efter middagen udspillede der sig den værste episode, som vi desværre sent vil glemme.
Da middagen var slut skulle Ernst hjem. Han henvendte sig til gommen med en tvær attitude angående de kontanter han skulle have for kokketimerne, og at han i øvrigt havde langt hjem, så han ville afsted med det samme.
Da han modtog kontanterne, blev han decideret ubehagelig og begyndte at lave en scene overfor gommen. Han mente ikke det var det aftalte beløb, hvortil gommen måtte forklare, at han aldrig havde fået et egentlig beløb og det var de kontanter man kunne nå at hæve på under 24 timer. Dette udspillede sig i et område, hvor flere forbipasserende gæster overhørte dette. Gommen fandt dette usmageligt og trak derfor Ernst ind i et lokale ved siden af, og gav ham en meget bestemt irettesættelse og fortalte, at Enrst nu fik de kontanter vi havde kunne hæve og at sende resten på en reel regning - som vi havde aftalt fra start. Ernst blev meget vred, men heldigvis forlod han stedet med det samme herefter.
Vores koordinator kontaktede os herefter på dagen efter vores bryllup, for at advare os om, at Ernst havde kontaktet hende telefonisk, hvori han havde løjet omkring hændelserne, satte spørgsmålstegn ved vores villighed til at betale ham, samt efterspurgte vores adresse. Heldigvis gav koordinatoren ikke vores adresse eller anden information, da hun selv havde oplevet hans ubehagelige væremåde på dagen, samt hørt om optøjet overfor gommen fra hendes tjenere. Vi er dybt rystede over at Ernst efterspørger en adresse til os for at kunne indhente penge, især inden han overhovedet har fremsendt den endelige faktura til os.
Foruden en ellers velmagende menu, som blev rost af flere gæster, er opførelsen af Jacob Ernst under hele vores bryllup simpelthen under AL kritik.
Vi vil på det kraftigste advare om ALDRIG at hyre Jacob Ernst.